Signe Louise Seiler Christensen
autoriseret klinisk psykolog med speciale i børn, unge og voksne
Som Autoriseret Klinisk Psykolog tilbyder jeg hjælp til børn (fra 12 år), unge og voksne, der står over for psykiske udfordringer og har brug for støtte eller udvikling. Hos mig møder du et roligt og tillidsfuldt terapeutisk rum, hvor nærvær, tryghed og faglighed er kernen i mit arbejde.

Erfaring og Terapeutisk Tilgang
- ACT (Acceptance and Commitment Therapy)
Vi arbejder på, at svære tanker og følelser ikke skal styre dit liv. Du lærer at flytte din energi fra indre kampe og hen på de handlinger, der skaber et meningsfuldt liv for dig.
- KAT (Kognitiv Adfærdsterapi)
Vi undersøger sammenhængen mellem dine tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Du får hjælp til at bryde negative tanke- og handlemønstre og finde nye, mere hensigtsmæssige måder at tænke og handle på i din hverdag.
- CFT (Compassion-fokuseret Terapi)
Vi arbejder med at dæmpe hård selvkritik og indre krav, som spænder ben for dig og din måde at se dig selv på. I stedet træner du at møde dig selv med større omsorg og forståelse, hvilket dæmper indre uro og skaber mental trivsel.
- MBT (Mentaliseringsbaseret Terapi)
Vi undersøger de skjulte følelser og intentioner, der ligger bag din egen og andres adfærd. Ved at se situationer fra nye perspektiver bliver det nemmere at regulere dine følelser, finde ro i dig selv og opbygge sundere relationer. Specialer
- Angst og bekymringstendens
- Stress og belastningsreaktioner
- Depression
- ADHD
- Autisme
- Familiesamtaler og forældresamarbejde
- ACT (Acceptance and Commitment Therapy)
- Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
- Metodiske elementer fra CFT og MBT
- Mulighed for onlineforløb
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.
Mød Signe

Speciale i samtaleterapi med børn, unge og voksne
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og har brugt de sidste mange år på at fordybe mig i samtaler med børn, unge og voksne. Men vigtigst af alt, så brænder jeg for det ægte, menneskelige møde. Min grundlæggende overbevisning er, at du er eksperten i eget liv. Jeg dømmer ikke, men er med dig i processen og støtter dig hele vejen i det tempo, der føles rigtigt for dig.
Når du træder ind i rummet hos mig, vil du møde et uformelt rum med plads til hele dig. Her er højt til loftet, plads til tårer, men også plads til et befriende grin, når det giver mening. Jeg gør meget ud af at være nærværende, nede på jorden og engagere mig oprigtigt i din historie.
Privat bor jeg syd for Horsens sammen med min mand og vores søn. I min hverdag trives jeg allerbedst med en god balance: Jeg holder utroligt meget af at sætte gang i nye projekter, være aktiv og dyrke det sociale samvær. Samtidig henter jeg ro og lader op i naturen, med en god bog eller med noget kreativt, hvor der er plads til fordybelse og eftertænksomhed
Book en tid online eller ring til os

Signe tilbyder også online samtaler, hvilket giver mulighed for psykologisk støtte uden lang ventetid og med større fleksibilitet i hverdagen.
Online samtaler kan være et godt alternativ, hvis du ønsker at passe terapien ind i arbejde, studie eller familieliv – uden at gå på kompromis med kvaliteten af det terapeutiske arbejde.
Signe har erfaring med en bred vifte af psykologiske problemstillinger og indgår i et tæt fagligt samarbejde med resten af psykologteamet, så der altid er mulighed for faglig sparring, hvis der er behov for det.
Kontakt klinikken for at høre mere om muligheden for online samtaler.
"Jeg møder dig med nærvær, lytter og støtter dig i at skabe overblik og klarhed – i et respektfuldt samarbejde, hvor der er plads til, at du kan være dig selv."
