Katla Sigurðardóttir
Autoriseret Klinisk psykolog
Speciale i traumepsykologi, angst, depression, ADHD og helhedsorienteret terapi
Katla er Ledende Psykolog ved Din Psykologpraksis og har det overordnede behandlingsansvar for vores psykologhuse. Hun er autoriseret klinisk psykolog med stor erfaring i udredning og behandling af PTSD og komplekse traume- og stress-relaterede lidelser hos børn, unge og voksne. Hun tilbyder både fysisk og online terapi på islandsk, engelsk og dansk.

Katla arbejder med en traumeinformeret, helhedsorienteret tilgang, hvor klienten mødes med respekt, varme og professionalitet – altid med fokus på tryghed og konkrete resultater.
Katla har siden 2021 været tilknyttet Rehabiliteringscenter for Traumatiserede (RCT), hvor hun arbejder med tværfaglige behandlingsforløb sammen med socialrådgivere, fysioterapeuter, psykiatere og andre faglige eksperter. Hun har også erfaring med forældretræning og pårørendeforløb.
Metodiske tilgange
Katla anvender en række veldokumenterede og evidensbaserede metoder, som tilpasses individuelt i forløbet:
- Narrativ Eksponeringsterapi (NET): En korttids-, manualiseret terapi med fokus på at skabe et kronologisk narrativ af livet og traumatiske begivenheder, for at hjælpe klienter med at bearbejde og integrere traumeminder.
- Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi (TF‑CBT): En struktureret terapi med psykoedukation, eksponering og følelsesregulering – anvendes særligt ved traumatiserede børn, unge og voksne.
- Compassion fokuseret terapi (CFT) og Acceptance and Commitment Therapy (ACT): Metoder der hjælper klienter til at forstå og arbejde med tanke-, følelses- og adfærdsmønstre, ofte kombineret med mindfulness og værdibaseret arbejde.
Specialer
- Autoriseret Klinisk Psykolog
- Psykologsamtaler i Kolding og Vejle
- PTSD og komplekse traumer
- Følelsesregulering og relationelle problemstillinger
- Almenpsykologiske og eksistentielle problemstillinger
- Udredning og behandling af traumer og komplekse lidelser
- Krisepsykologiske interventioner
- Særlig fokus på Børn og Unge
- Sorg og sorgbearbejdning
- Selvværdsproblematikker
- Angst og Depression
- Stress og Stressrelaterede lidelser
- Tværfagligt samarbejde med kommuner
- Helhedsorienterede forløb
- Forældretræning samt familieforløb
- Pårørende og netværksbaserede forløb
- Faglig sparring og supervision i tværfaglige teams
- Supervision af psykologer, individuelt og i gruppe
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.
Mød Katla
Katla er født og opvokset i Island og har boet i Danmark siden 2020 med sin familie. Hun tilbyder terapeutiske forløb både fysisk i klinikken og online på dansk, engelsk og islandsk.
Hun beskrives af både kolleger og klienter som engageret, lyttende og omsorgsfuld—en faglig rolig tilstedeværelse, som også formår at bringe varme og tillid ind i terapien.
Hendes klienter oplever ofte tydelige fremskridt og holdbare resultater gennem samarbejdet med hende.
Uden for arbejdet nyder hun familiehygge, musik, udendørs aktiviteter og aktive samtaler med venner og kollegaer.
Traumebehandling for børn, unge og voksne

Katla har en særlig faglig forankring i traumebehandling og arbejder med både børn, unge og voksne, der har været udsat for belastende eller overvældende oplevelser. Det kan være enkeltstående hændelser som ulykker og tab – eller mere komplekse og langvarige belastninger som omsorgssvigt, mobning, vold eller andre relationelle traumer.
Med en tryg, rolig og struktureret tilgang hjælper Katla sine klienter med at forstå traumereaktioner som meningsfulde og naturlige svar på svære oplevelser. Hun arbejder nænsomt med regulering af nervesystemet, bearbejdning af traumeminder og genopbygning af oplevelsen af tryghed, sammenhæng og selvforståelse.
I arbejdet med børn og unge inddrager hun forældre og netværk, når det er relevant, og tilpasser metoderne udviklingsmæssigt, så behandlingen opleves tryg og overskuelig. For voksne skaber hun et fortroligt rum, hvor tempoet afstemmes individuelt, og hvor målet er at mindske symptomer som angst, uro, flashbacks, søvnproblemer eller følelsesmæssig overvældelse.
Katlas tilgang er helhedsorienteret, respektfuld og funderet i evidensbaserede metoder – med fokus på at styrke robusthed, selvomsorg og mulighed for at leve et liv, der ikke længere styres af fortiden.
“Traumebehandling handler om mere end at hele – det handler om at genskabe livsglæde og handlekraft.”

Lær vores andre kompetente psykologer at kende
Hos Din Psykologpraksis i Kolding og Vejle møder du et team af psykologer, der brænder for det terapeutiske arbejde. Vi er et engageret fællesskab af fagpersoner, der ønsker at gøre en reel forskel for dig og din livssituation.
Vores kerneopgave som psykologer er at støtte mennesker gennem livets svære perioder. Det gør vi med afsæt i en række velafprøvede psykologiske metoder, som skaber grundlag for indsigt, forandring og nye handlemuligheder.
Find den rette psykolog for dig
Det kræver mod at række ud efter psykologhjælp – og at finde den rette psykolog kan gøre en stor forskel for dit udbytte af terapien. Hos Din Psykologpraksis i Trekantområdet står vi klar til at hjælpe dig med at finde det rette match mellem psykolog og terapiform.
Vi ved, at det kan være afgørende at komme i gang hurtigt, mens overskuddet og viljen er til stede. Derfor har vi kort ventetid og fleksible muligheder – uanset om du betaler selv eller benytter en sundhedsforsikring.
Er du usikker på, hvor du skal starte? Vi er her for dig – med tid, nærvær og vejledning til at finde den løsning, der passer til netop dig og din situation.








