Psykolog job ved Din Psykologpraksis
Vi tilbyder fuldtidsjob og deltidsstillinger i vores psykologpraksis i Vejle og Kolding og søger løbende psykologer til vores psykologteam, som er i vækst.
Læs mere nedenfor.
Fastansættelse af aut. psykolog i Kolding og/eller Vejle
Er du autoriseret psykolog og leder du efter nye udfordringer i en bæredygtig stilling som klinisk psykolog med gode efteruddannelsesmuligheder?
Hos Din Psykologpraksis søger vi løbende autoriserede psykologer, som brænder for det terapeutiske arbejde og ønsker at blive en del af et team af ligesindede.
Vi arbejder hver dag for at skabe optimale rammer for både klienter og medarbejdere. Trivsel, faglig udvikling og kollegialt fællesskab går hånd i hånd, og vi lægger vægt på fleksibilitet, faglig frihed og høj kvalitet i det terapeutiske arbejde.
Stillingen kort fortalt
Vi søger en autoriseret psykolog, der:
- brænder for samtaleterapi og det kliniske arbejde
- drømmer om at være en del af et fagligt passioneret psykologhus
- har lyst til at indgå i et nærværende og meningsfuldt kollegialt fællesskab
- ønsker en arbejdsplads med psykologisk tryghed, stabilitet og fokus på gode rammer og vilkår
Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi sparrer, superviserer og udvikler os sammen. Der er mulighed for fuldtid eller deltid, afhængigt af dine ønsker og livsomstændigheder.
Grundlæggende vil der være fokus på det psykoterapeutiske arbejde, og stillingen er noget for dig, hvis du drømmer om at arbejde med samtaleterapi i klinisk praksis under gode rammer, hvor der er metodefrihed, et sundt arbejdsmiljø med høj grad af medindflydelse samt et ambitiøst efteruddannelsesprogram, som sikrer din faglige udvikling løbende.

Om jobbet som autoriseret psykolog
Vores kommende kollega ønsker at indgå i en stilling på 30-37 timer ugentligt med primær tilknytning til klinikken i Kolding eller Vejle.
Der er tale om en stilling, hvor de overvejende arbejdsopgaver er af psykoterapeutisk karakter, dvs. hvor samtaleterapien er i fokus – så det skal du brænde for.
Dertil kan der forekomme opgaver “ud-af-huset” i gruppe såvel som individuelt, da Din Psykologpraksis dækker opgaver i hele Trekantområdet.
Stillingen er som udgangspunkt tilrettelagt, således at du får udarbejdet en individuel efteruddannelsesplan til opnåelse af specialistniveau, og kerneydelsen omkring samtaleterapi vil suppleres med opgaver rettet mod supervision, psykologisk rådgivning og psykologisk krisehjælp.
En bæredygtig tilgang til det kliniske arbejde
Vi driver en velfungerende klinik med stor tilstrømning af opgaver, hvor du som psykolog i vores team får mulighed for et job med frihed til at arbejde selvstændigt og med metodefrihed. Samtidig går vi meget op i at skabe en bæredygtig tilgang til det kliniske relationsarbejde, hvor vores caseload, klientflow og strukturen omkring sunde rammer for effektiv samtaleterapi er en af vores kerneværdier og et fast fokuspunkt i det daglige.
Vi er stolte af at kunne tilbyde dig en skræddersyet stilling, hvor fleksibilitet og stabilitet gør det nemt og trygt at blive en del af vores psykologteam. Vi leder efter en kollega, som ønsker et meningsfuldt job, der gør en forskel for mennesker og bidrager til den positive stemning i vores klinik.
Kontakt os og hør mere om mulighederne for et job som psykolog hos Din Psykologpraksis, hvis ovenstående har vakt din interesse.
Kontakt os hvis du har nogle spørgsmål
Du er altid velkommen til at kontakte os, såfremt du synes at denne stilling lyder spændende og relevant for dig.
Ønsket er, at vores kommende kollega ser fornuften i faste og sunde rammer for udvikling af terapeutiske færdigheder gennem et meningsfuldt arbejde med mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag.

Mere om stillingen
Vi har en velfungerende klinik, hvor du som psykolog ikke behøver at bekymre dig om de administrative opgaver – dem sørger vi for. På den måde kan du koncentrere dig om det vigtigste: kerneopgaven, nemlig samtaleterapien.
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt miljø med kollegial sparring og supervision (internt og eksternt)
- Fleksible rammer – fx fastansættelse på 28-37 timer eller skræddersyet løsning
- Sunde arbejdsvilkår og realistisk klientflow
- Attraktive medarbejdergoder – inkl. pensions-, sundheds- og tandforsikring
- Mulighed for efteruddannelse til og med specialistniveau
- Metodefrihed og stor indflydelse på dit eget arbejde
- Varierede opgaver: terapi, supervision, krisehjælp, undervisning m.v.
- Mulighed for at udvikle dig i en koordinerende rolle som klinisk psykolog
Dine arbejdsopgaver
Du kommer primært til at arbejde med individuel samtaleterapi, men der vil også være mulighed for at indgå i andre opgaver som f.eks.:
- Supervision af kolleger og/eller samarbejdspartnere
- Undervisningsopgaver og psykologisk formidling
- Kriseintervention og debriefing ved behov
- Eventuelt skriftligt psykologarbejde (erklæringer, vurderinger mv.)
- Andre lignende opgaver efter kvalifikationsniveau
Du vil blive fastansat i en funktionærstilling med fast løn, gode efteruddannelsesmuligheder, og du bliver en del af et sundt arbejdsfællesskab i en velfungerende psykologklinik med hovedkontor i Kolding og klinik i Vejle.
Du får god hjælp og vejledning af de øvrige psykologer i klinikken til at udvikle dine faglige færdigheder og til at kunne varetage flere forskellige opgaver i takt med, at dit erfaringsniveau stiger.
Vi tilbyder en stilling, hvor du bliver tilknyttet vores klinik i Kolding eller Vejle, og der kan på sigt være mulighed for opgaver i resten af Trekantområdet i takt med, at Din Psykologpraksis vokser og udvikles.
Ligeledes vil en kommende kollega nyde godt af sunde rammer for effektiv samtaleterapi – med god tid til hver enkelt klient, fastlagt og løbende supervision (både internt og eksternt) samt et ambitiøst efteruddannelsesprogram, som tilrettelægges individuelt efter behov.
OM DIG
Vi leder efter kolleger, som har lyst til at være en del af vores engagerede team af faglige profiler i Kolding og Vejle.
Faglige kompetencer
Du skal brænde for det psykoterapeutiske arbejde omkring samtaleterapi og have lyst til at stå med et selvstændigt behandlingsansvar – ligesom du skal have lysten til at indgå i et team af ligesindede psykologer, som alle brænder for den faglige udvikling og håndværket omkring samtaleterapi.
Din passion for den terapeutiske samtale skal selvfølgelig også underbygges af relevante faglige erfaringer og en vilje til at videreudvikle dig i denne retning. Uanset hvor meget erfaring du måtte have (eller ikke have) på nuværende tidspunkt, kan vi tilrettelægge opgaverne efter dit niveau og dine ønsker.
Vi søger en holdspiller, som trives i et fagligt fællesskab og har lyst til at deltage i både de sociale og faglige aktiviteter i klinikken. Det er vigtigt for os, at du har lyst til både det faglige og personlige fællesskab, og at du bidrager med dine egne kompetencer og perspektiver i vores fællesskab.
Personlige kompetencer
Ud over faglige kompetencer er det vigtigt, at du kan indgå og trives i et kollegialt fællesskab – og at du har lyst til at tage del i den daglige opgaveløsning på lige vilkår med resten af teamet.
Hos Din Psykologpraksis vægter vi engagement, dedikation, passion, fællesskab, loyalitet og godt humør som centrale værdier, der afspejles både fagligt og personligt.
Den rette psykolog til denne stilling kan se sig selv i ovenstående egenskaber og har lyst til at være en del af et stærkt team – og kan se værdien i at være en del af noget større frem for at sidde i en solopraksis med alle opgaverne alene.
Kan du se dig selv i ovenstående, så hører vi gerne fra dig på mail: info@dinpsykologpraksis.dk
OM OS
Din Psykologpraksis er en dynamisk psykologpraksis i Kolding og Vejle, som arbejder ud fra værdierne ærlighed, respekt og ordentlighed.
Vi arbejder primært psykoterapeutisk, men elsker at udvikle nye retninger og skabe nye muligheder i virksomheden. Passion og dedikation for faget er bærende elementer for alle i klinikken – og vi skaber så gode rammer som muligt for hinanden gennem sammenhold og fællesskab.
Vores psykologpraksis har fokus på ro, respekt og rummelighed – både over for klienter og kolleger. Vi tænker, føler og handler ud fra kerneværdier som ærlighed, nærvær, respekt og ordentlighed – og vi brænder for det psykoterapeutiske arbejde.
Vi vægter god tid til det enkelte menneske og har fokus på at skabe gode og sunde rammer – både omkring og inde i det terapeutiske samtalerum.
Kerneydelsen er samtaleterapeutiske konsultationer med mennesker med almenpsykologiske og eksistentielle problemstillinger såsom stress, angst, sorg, depression og forskellige former for akutte livskriser. Dertil kommer opgaver inden for supervision, debriefing, akut krisehjælp og lignende i mindre omfang.
Kontakt vores psykologklinikker og hør nærmere

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere om mulighederne for at blive en del af vores team. Hvis ovenstående har fanget din interesse, så send gerne snarest en motiveret ansøgning samt CV via mail med overskriften ”Ansøgning” i emnefeltet.
Såfremt du kan se dig selv i ovenstående og har behov for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte psykolog Frans Boeriis på tlf. 55 66 37 00 eller via e-mail info@dinpsykologpraksis.dk