Få hjælp til stresshåndtering hos psykolog i Trekantområdet
Har du brug for hjælp til stresshåndtering hos en psykolog i Trekantområdet – enten i Kolding, Vejle eller via online samtaler? Så er vi klar til at støtte dig.
Gennem et individuelt tilrettelagt forløb hos Din Psykologpraksis får du redskaber til at forstå og regulere din stress. Vi hjælper dig med at skabe ro og styrke, så du igen kan leve et liv i balance med mere energi og nærvær.
Stress er en helt naturlig reaktion, men når den tager over og påvirker din trivsel, er det vigtigt at få professionel hjælp. Langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser – men den kan også vendes med den rette støtte.
Hvordan tager du hånd om din stress, når det hele føles for meget? Og hvordan finder du tilbage til overskud og struktur i din hverdag?
Vores erfarne psykologteam i Trekantområdet står klar til at hjælpe dig – uden ventetid og med respekt for netop din situation.
RÆK UD – DU KAN FÅ STØTTE UDEN VENTETID HOS EN AF VORES PSYKOLOGER

Hvad sker der, når du bliver ramt af stress?

Stress er en belastningstilstand, der opstår, når de krav vi møder – enten fra os selv eller fra omgivelserne – overstiger det, vi føler, vi kan håndtere. Det er en ubalance mellem pres og ressourcer, og når den står på for længe, reagerer kroppen og sindet.
Stress påvirker både det fysiske, psykiske og adfærdsmæssige niveau. Det kan vise sig i form af træthed, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer, indre uro eller ændret adfærd – ofte uden at vi selv opdager det i starten.
Hvis stresssymptomer ignoreres, kan tilstanden forværres over tid. Langvarig stress skubber til din indre balance og kan gøre det svært at mærke, hvornår du har overskredet dine egne grænser – både fysisk og mentalt.
Derfor bliver stress nogle gange kaldt “den stille dræber” – fordi den udvikler sig gradvist og langsomt flytter din opfattelse af, hvad der føles normalt. Du vænner dig til et højt tempo, indre pres og uro – indtil kroppen siger fra.
Over tid mister mange evnen til at mærke, hvornår belastningen er blevet usund. Netop derfor er det vigtigt at tage signalerne alvorligt og få støtte, før stress får lov til at sætte sig fast.
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan stress viser sig – og hvad du selv kan gøre. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder samtaler i både Kolding og Vejle samt online – uden ventetid.
Hvornår opstår stress – og hvorfor?

Stress er noget, alle mennesker oplever i ny og næ – og det er faktisk en vigtig funktion i kroppen, som hjælper os i udfordrende situationer.
Når kravene i hverdagen er ekstra høje, aktiveres kroppens alarmsystem. Det sætter gang i stresshormoner og aktiverer det, vi kalder “kamp-eller-flugt”-responsen. Det gør os i stand til at yde lidt ekstra – fysisk og mentalt – i en presset periode.
Denne aktivering er helt normal og ofte gavnlig. Den gør, at vi kan handle hurtigt og effektivt, når det gælder. Men problemet opstår, når kroppen ikke får lov at vende tilbage til ro og hvile efterfølgende.
Stress bliver først skadeligt, når belastningen står på i for lang tid uden tilstrækkelig restitution. Det er her, vi taler om en egentlig stresstilstand – altså når kroppen og psyken ikke længere kan kompensere.
At “få stress” betyder ikke bare at være presset – det betyder, at kroppen er overbelastet og har været det for længe. Det kan vise sig i form af søvnproblemer, koncentrationsbesvær, uro eller træthed.
Det kan være svært at se det selv, mens det står på – men jo tidligere du søger hjælp, jo hurtigere kan vi hjælpe dig tilbage i balance.
Symptomer på stress?
DER FINDES EN LANG RÆKKE STRESSYMPTOMER OG HER FÅR DU ET OVERBLIK FOR DE MEST ALMINDELIGE:
Psykologiske symptomer på stress
- Nedsat energi og mental udtrætning
- Grådlabilitet og ked af det heds-følelse
- Uoverskuelighedsfornemmelse
- Tankemylder
- Søvnforstyrrelser
- Opmærksomhedsforstyrrelser
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Ulyst og irritabilitet
Fysiologiske symptomer på stress
- Hjertebanken og svedtendes
- Tryggende fornemmelse i brystet
- Uro i krop, arme og ben
- Føleforstyrrelser i hænder, fødder, fingre og tåspidser
- Hovedpine og mavepine
- Muskelanspændthed og -smerter
- Svimmelhed og at føle sig “ved siden af sig selv”
Adfærdsmæssige stresssymptomer
- Ændring af livstil og vaner
- Impulsivitet eller ubeslutsomhed
- Sænket præstationsniveau
- Øgede antal konflikter
- Indtag af stimulanser
- Behov for at dulme krop og sind
- Ustabilitet og tiltagende fysisk sygdom
Hvad virker, når stress skal håndteres effektivt?
Det mest effektive, du kan gøre for at undgå langvarig stress, er at sørge for jævnlig restitution. Det vil sige at tage bevidste pauser og skabe små frirum i hverdagen, hvor krop og sind får lov til at geare ned – især i pressede perioder.
Hvis du allerede er i en tilstand af stress og oplever, at pauser ikke længere er nok, er det vigtigt at håndtere stressen mere målrettet. Når stressen er blevet en vedvarende belastning, skal der mere til end blot korte åndehuller.
Håndtering af stress starter med indsigt – det handler om at forstå, hvad der udløser reaktionen, og hvilke “stressorer” der fastholder dig i tilstanden. Det kan være både ydre krav og indre tankemønstre, som skaber eller forværrer belastningen.
Hvis det er svært for dig at finde ud af, hvor du skal starte, er det en god idé at tale med en psykolog. Hos Din Psykologpraksis i Kolding og Vejle hjælper vi dig med at skabe overblik, bryde mønstre og finde konkrete veje til at reducere stress. Læs mere nedenfor om, hvordan vi arbejder med netop dette.

Få professionel hjælp til stress – uden ventetid
I vores klinikker i Kolding og Vejle tilbyder vi målrettet behandling af stress, hvor du sammen med en psykolog arbejder med at forstå og håndtere både dine aktuelle symptomer og de bagvedliggende belastninger. Målet er, at du både får det bedre nu – og står stærkere i fremtiden.
Under et stressforløb hos Din Psykologpraksis får du adgang til en række vigtige redskaber og refleksioner, blandt andet:
- Overblik over dine fysiske og psykiske stresssymptomer
- Indsigt i, hvad der udløser din stress (individuelle stressorer)
- Afklaring af din stresstærskel og dine belastningsgrænser
- Analyse af dine typiske stressreaktioner og -mønstre
- Værktøjer til at håndtere akutte stressperioder
- Langtidsholdbare strategier til at navigere i pres og forebygge fremtidig stress
Formålet med samtalerne er ikke blot at mindske dine symptomer her og nu – men at give dig en bæredygtig forståelse af din stress og evner til at tage hånd om den i fremtiden.
Vi kombinerer psykologsamtaler med psykoedukation, refleksionsøvelser og konkrete teknikker, så du gradvist opbygger øget indre ro og robusthed i din hverdag.
Tag det første skridt – forandringen starter i dag
Hos Din Psykologpraksis i Trekantområdet tilbyder vi stressbehandling uden ventetid – både i vores klinikker i Kolding og Vejle og som online samtaler. Vi tilpasser forløbet til din situation og hjælper dig hurtigt i gang.
Oplever du akut stress og har brug for at tale med en psykolog med det samme, kan vi tilbyde hurtig tid – også når det brænder på. Vi ved, at tidlig indsats gør en stor forskel.
Med solid erfaring i stresshåndtering og psykologisk behandling guider vi dig trygt og professionelt gennem forløbet, så du igen kan finde ro, overblik og overskud i din hverdag.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om vores stressforløb. De fleste samtaler foregår individuelt med en af vores psykologer – enten i Kolding, Vejle eller online, alt efter hvad der passer dig bedst.
Har du spørgsmål? Kontakt os uforpligtende
Hvis du overvejer et stresshåndteringsforløb hos os, svarer vi gerne på dine spørgsmål – helt uforpligtende.
Ring på 5566 3700 eller skriv til kontakt@dinpsykologpraksis.dk